Atlas, The Unbroken - DK

Kreation og første liv

Atlas' skabelse er ukendt til ham selv, grundet hans forsvunde hukommelse. Hvem der skabte metalskelettet er gået tabt i historien, da skabelsen var en velholdt hemmelighed af Atlas' far, Ærkewarlocken Atreidas.

Atreidas forbandt uløsligt med 'hjertet' i Atlas' brystkasse, en pulserende grøn krystal. Da Atreidas' krop gav efter, og han døde af sine sygdomme, var det til hans fjenders overraskelse ikke slutningen på hans regime. Atlas vågnede, og i ham levede Atreidas videre i to århundrede, før det endeligt lykkedes hans fjender at stoppe robotten.

Andet liv: Heksejæger

Efter Atreidas' fald blev robotten omprogrammeret. Som en ekstra fornærmelse mod Atreidas, slettede en af hans fjender, Ingeniøren Fritzell Blofterhops, Atlas hukommelse og de direktiver indsat af Atreidas. I dets sted blev et nyt kodeks installeret, et der ville drive Atlas til at jage og besejre monstre; heriblandt dem skabt af Atreidas selv.

Hvad Blofterhops overså, var at selvom han fjernede alle spor af Atreidas fra Atlas' hjerne-cortex, så er Atlas kerne, hans hjerte og energikilde, stadig drevet af Atreidas' sjæl, som indimellem hvisker til Atlas. En fejl der senere ville blive gentaget.

  Igennem de næste 400 år ville Atlas blive en kendt figur i landende mod vest. Typen man håbede aldrig at sende efter, som mange frygtede, men typen der kunne rede en by truet af en trold, en datter bortført af dæmoner eller en gård truet af glubske griffer. En dag blev fjenden dog omsidder for stor; lang tid efter hans nye skaber var gået bort, alle der kendte til hans oprindelse var døde, lykkedes en organisation af Drow at slukke for Atlas, mens han forsøgte at indfiltrere The Underdark.

Mørkeelvere, uvisse om Atreidas' stadig aktive sjæl, skilte blot robotten ad for at sikre, at den ikke ville blive aktiv igen, og efterlod delene i en sæk i en glemt grotte, langt fra al civilization, deres egen såvel som den over jorden. I processen blev Atlas hukommelse og personlighed udradderet, kun det hard-codede kodeks og den energi, der driver ham, var tilbage.

Tredje liv: I selskab med en Artificer

Det næste Atlas oplevede, og det første han husker, var at åbne øjenene og se lige ind i ansigtet på en ung magistuderende. <Indsæt navn> er en ambitiøs men uerfaren artificer, hun fandt Atlas i grotten og er lykkedes i at samle ham. I det hans cortex og hjerte igen var forbundne, begyndte systemerne selv at genopbygge. Hun kender ikke til hvad der driver robotten, og han kan ikke huske det; eller huske noget andet for den sags skyld. Alt er væk, selv hans navn. Med insipiration fra bogen på hylden over det hjørne han sad, og med drømmen om at se den store verden, døbte hun ham Atlas. 

I en uge sad han på det værelse, gemt for nysgerrige øjne; sad der uden formål, men snakkede hver aften med <indsæt navn>. Hun mener at hans hukkomelse kan genskabes, men hun er ikke dygtig nok. Hun udtrykker stor frustration over skolen, som ikke vil lære hende det hun skal bruge, men insistere på konventionel magi. Hun taler om en plan om at forlade skolen, om selv at søge de erfaringer hun skal bruge. Atlas påskynder det, og lover at beskytte hende på hendes færd, så længe hun tilgengæld lover at hjælpe ham med at genfinde sit formål og låse op for hans minder. Men først skal hun bruge penge. Penge til at rejse, og penge til materialer til at teste og lærer. Sammen, begiver de sig ud på eventyr.